Artiklen i sidste uge om Somaliske flygtninges driftighed i USA modsat i Danmark hvor DK virker som en sovepille var interessant. Jeg vil mene at en af forklaringerne på dette forhold er at folk i USA generalt investerer en langt støre del af deres personlige identitet i deres arbejde. Man er hvad man foretager sig. Dette alene forklarer hvorfor alle Amerikanere generelt er arbejdsnarkomaner og ikke kun somalier i USA. I Europa er mentaliteten noget anderledes. En stor del af Europæernes identitet klynger sig desværre stadig krampagtigt til nationalismen, og at have et arbejde er ikke nok i sig selv for at blive ærkedansker, ærketysker, etc. Tværtimod oplever mange immigranter i Europa jo netop at værtsbefolkningerne mener at "de jo alligevel aldrig kan blive ligesom os andre". Det være sig i Danmark, Sverige eller Frankrig. Men naturligvis er der regionale forskelle. Jeg opvoksede i Danmark fra da jeg var spæd i 1971 indtil 1994, hvor jeg tog til Storbritannien, først for at studere og siden for at finde arbejde. Storbritannien er nok det land i europa der minder mest om USA i den sammenhæng. Landet er meget åbent overfor fremmede. Det var et af de eneste lande der åbnede sine grænser op for de nye EU medlemslande, hvilket har bidraget betydeligt til at holde inflationen nede og holdt den Britiske økonomi igang. Herover er det ikke flovt at tale med accent, modsat hvad er tilfældet i Danmark. Da jeg er mørklødig oplevede jeg i halvfemserne på trods af mit perfekte dansk selv den tiltagende racisme i Danmark. Det var ganske trættende at skulle investere så megen personlig energi i at forsvare sin identitet overfor andre, samt hele tiden at skulle overbevise Jensen og Hansen om at man skam ikke er en illegal invandrer ligemeget om man arbejder eller ej. Den slags oplever jeg ikke i Storbritannien, og slet ikke i USA ville jeg gå udfra, hvor alle i bund og grund er immigranter og mange har underlige for- og efternavne. Læg dertil det danske socialvæsens mani med at klientgøre så mange folk som muligt, og det kan derfor ikke undre at Somalier kan synes at være lidt træge i Danmark.